Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev
Elever og læring

Projektstatus: Afsluttet

Tegn på læring

Projektet undersøgte læremidlers betydning for undervisningens kvalitet i dansk, matematik og natur/teknik på mellemtrinnet og havde samtidig til formål at udvikle didaktiske principper og metoder, der kunne støtte lærernes arbejde med læremidler.

Tegn på læring var et interventionsprojekt i folkeskolen, der undersøgte, hvordan læreres brug af didaktiske læremidler kan bidrage til kvalitet og variation i undervisningen.

Projektet satte fokus på sammenhængen mellem læremidler, lærernes didaktiske valg og elevernes motivation og udbytte af undervisningen. Undersøgelsen omfattede didaktiske læremidler, hvor mål, indhold, udtryk og metoder er indlejret gennem bevidste didaktiske valg i udviklingen af læremidlet.

I samarbejde med Odense Kommune og forlaget Alinea blev praksis på mellemtrinnet undersøgt på fire skoler. Lærerne fik adgang til Alineas læremidler og deltog samtidig i praksisnær kompetenceudvikling med læremidler som omdrejningspunkt.

På baggrund af projektets undersøgelser blev der udviklet didaktisk teori og konkrete didaktiske pejlemærker, som kan understøtte læreres arbejde med læremidler og bidrage til en mere kvalificeret anvendelse af dem.

Fakta om projektet

Status: Afsluttet

Projektperiode: 2011-2013

Samarbejde: Odense Kommune og forlaget Alinea

Projektkontakt: Peter Brodersen, UCL