Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev
Teknologiforståelse

Projektstatus: Afsluttet

Teknologiforståelse

Hvordan bliver teknologiforståelse som faglighed en del af folkeskolens obligatoriske undervisning? Det var formålet med dette projekt.

Teknologiforståelse var et forsøgsprogram, som skal belyse de mange facetter omkring implementering af en ny faglighed i teknologiforståelse i folkeskolen, og som skal indhente, udvikle og skabe praksis og viden, der kan lægge til grund for en kvalificeret stillingtagen til formen af den faktiske implementering af en ny faglighed i teknologiforståelse i den danske skoles obligatoriske undervisning.

Forsøgsprogrammet blev gennemført i perioden 2018-2021 i tæt samarbejde mellem ca. 45 danske folkeskoler og en række kommuner, der repræsenterer diversiteten i den danske folkeskole, professionshøjskoler og universiteter.

Forsøgsprogrammet var et omfattende kapacitetsopbygningsprogram, der havde til formål at udvikle undervisningsforløb og undervisningsmaterialer, kompetenceudviklingsaktiviteter og implementeringsstøtte med fokus på efterfølgende at kunne besvare spørgsmålene:

  • Hvordan kan fagligheden teknologiforståelse bedst gøres til en del af den obligatoriske undervisning?
  • Hvordan kan teknologiforståelse som fag og faglighed rent praktisk implementeres i folkeskolen?

Forsøget skulle evaluere tre modeller: Teknologiforståelse som selvstændigt fag, teknologiforståelse integreret i udvalgte fag og en kombination af begge.

Fakta om projektet

Status: Afsluttet

Projektperiode: 2018 - 2021

Opdragsgiver: Undervisningsministeriet

Deltagere: Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Rambøll Management Consulting & Læremidddel.dk