
Projektstatus: Afsluttet
Mål og midler
Projektet havde til formål at styrke læreruddannelsens arbejde med læremidler ved at udvikle en fælles og sammenhængende optik på fag, læreplaner og læremidler.
Udgangspunktet var, at læremidler spiller en central rolle i undervisningen, men også at de kan analyseres og anvendes forskelligt fra fag til fag.
Projektet resulterede i en serie fagdidaktiske bøger, der dækker en bred vifte af skolens fag og fagområder. Bøgerne bygger på en fælles platform af analytiske kategorier og spørgsmål, som gør det muligt at undersøge, sammenligne og diskutere fag, læreplaner og læremidler på tværs af fagene.
En central ambition var at gøre bøgerne anvendelsesorienterede. Derfor indeholder de arbejdsspørgsmål, der kan bruges af både lærerstuderende og lærere til at analysere og arbejde konkret med læremidler i undervisningen.
Projektet blev desuden perspektiveret med udgivelser om læremidler, didaktik og digitale læremidler.
Fakta om projektet
Status: Afsluttet
Læs mere om bøgerne
Se den samlede præsentation af bøgerne i Mål og Midler serien.