Keld Skovmand
Lektor, Ph.d.
Jeg har gennem en årrække været optaget af, hvilken betydning læreplaner har for udformningen af læremidler til skolens undervisning, og hvordan læremiddelproducenter forsøger at sikre legitimitet i forhold gældende curriculum.
Parallelt hermed har jeg haft en interesse i at omsætte min religionsfaglige viden og min didaktiske erfaring i læremidler til skolens religionsundervisning. De senere år har mit arbejde særligt været rettet imod den seneste læreplansreform, de såkaldte ”forenklede Fælles Mål”, og den læringsmålsdiskurs, dette curriculum er en del af.
I min ph.d.-afhandling laver jeg en kildekritisk diskursanalyse af de sammenhængende reformer af læreruddannelsen og Fælles Mål samt en sammentænkning af Wolfgang Klafkis dannelsesteoretiske didaktik og religionsdidaktikken med afsæt i et selvfremstillet læremiddel, der indgår i afhandlingens bilagsmateriale.
Jeg leder i øjeblikket et kulturfagsdidaktisk projekt, hvor jeg sammen med en gruppe didaktikere fra læreruddannelsen og lærere fra skolen udvikler tværfaglige forløb til undervisningen i historie, kristendomskundskab og samfundsfag i overbygningen. Nogle af disse forløb retter sig også mod fremmedsprogsundervisningen. Projektet er delvist finansieret af Historielab i Jelling.
Jeg sidder i Undervisningsministeriets Rådgivningsgruppe for Fælles Mål.
Kelds seneste bidrag til Læremiddel.dk
Bog
Billedkunst
Bogen giver indsigt i de pædagogiske og didaktiske udfordringer, der er forbundet med at arbejde målstyret...
Bog
Fremmedsprog – Tysk og engelsk
Bogen sammenligner fælles mål, analyserer den faglige progression og giver et kritisk blik på mål, kompetencer...
Bog
Fælles mål og midler
Bogen diskuterer forholdet mellem Fælles Mål, læremidler og undervisning og undersøger, hvordan mål kan bruges didaktisk.