Brugerdreven innovation af digitale læremidler

De antropologiske undersøgelser tog udgangspunkt i feltstudier. Feltstudierne blev gennemført på seks skoler og en række centre for undervisningsmidler, hvor udvalgte lærere, elever, skolebibliotekarer og pædagogiske konsulenters brug af og vejledning i brug af digitale læremidler blev fulgt og beskrevet.

Feltstudier på seks skoler

I gennemførelsen af feltstudierne på de seks skoler var der fokus på fire elever, en lærer og en skolebibliotekar per skole. De udvalgte slutbrugeres aktiviteter blev fulgt i skolen og hjemme med henblik på at kortlægge brugen af digitale læremidler og læringsressourcer.

Odense og Fredericia kommuner bidrog ved at udvælge slutbrugere ud fra en passende segmentering på kompetencer og teknologiparathed. De antropologiske konsulenter stod for den antropologiske del af klasserumsforskningen, logbog, videodokumentation og interviews, mens konsulenter og forskere fra Læremiddel.dk og DPU havde ansvaret for den didaktiske del og projektets validitet.

Feltstudier på seks centre for undervisningsmidler

Parallelt med feltstudierne i skolen gennemførtes feltstudier på en række CFU’ere, hvor seks pædagogiske konsulenters arbejde blev fulgt i to dage per CFU.

Undersøgelsesrapport

De antropologiske konsulenter havde ansvaret for en første bearbejdning af data og afrapportering, der kunne fungere som evidens for den videre proces.

Hvad tænker læreren, bibliotekaren og eleven om de nye digitale læremidler?

I en række filmsekvenser stillede vi skarpt på brugen af digitale læremidler i den danske folkeskole. Vi kiggede ind i klasselokalerne og observerede, hvordan en ganske almindelig dag på en ganske almindelig folkeskole forløber, når de digitale læremidler er i brug.

Abildgaardskolen: Klassen skal se film på nettet, men klippet fryser. Hvilke krav stiller brugen af it til lærerens forberedelse?

Alleskolen: Eleverne skal tage billeder, som de efterfølgende skal uploade på elevintra, men computerne er låst inde i et skab. Hvad betyder adgangen til teknikken for afviklingen af undervisningen og brugen af digitale læremidler?

Erritsø Centralskole: Brugen af digitale læremidler udfordrer ikke blot elevernes it-kompetencer, men også deres kommunikations- og samarbejdskompetencer. Lærerne og de kommunale systemer bliver også udfordret, men er de rustet til opgaven?

Provstegårdskolen: Brugen af digitale læremidler motiverer eleverne i undervisningen, men det er et ønske fra elever og lærere, at brugen integreres i undervisningen frem for at komme på skemaet.

Taulov skole: Fysikforsøg optages på mobiltelefon og indgår i elevernes eksamensforberedelse. Bogen har en fremtrædende plads i skolen, men de visuelle indtryk forankrer viden hos eleverne. Hvordan overfører vi det bedste fra de analoge læremidler til de digitale?

På baggrund af fase 1 og 2 udvikledes nye metoder til inddragelse af slutbrugere. Den antropologiske undersøgelse lå til grund for en analyse, der kunne generere idéer og sandsynliggøre nye markedsandele.

Analyse og anden databehandling

Læremiddel.dk havde ansvaret for anden behandling af empiriske data, der havde til hensigt at tydeliggøre brugernes erkendte og ikke-erkendte behov og i forlængelse heraf designpotentiale og mulige markedsandele.

Metodeudvikling

Knowledge Lab havde ansvaret for udviklingen af generiske metoder til brugerdreven innovation af digitale læremidler, der præsenteredes på et metodeudviklingsseminar i innovationsnetværket, hvor feltstudier og metodeudvikling blev diskuteret.

Delprojektrapport og tredje databehandling

Aktørerne i netværket responderede på seminaret ud fra nye refleksionsmodeller, der var udarbejdet med basis i den antropologiske undersøgelse. Læremiddel.dk havde ansvaret for at sammenfatte respons, input fra seminar og analyserne af data i en samlet delrapport for projektet, der blev distribueret til netværket.

Innovationsfase

Alle aktører orienterede sig i delrapporten med henblik på udvikling af designpotentialer for digitale læremidler.
På et 3-dages udviklingsseminar blev der arbejdet med at artikulere og eksplicitere brugernes behov samt formulere scenariemodeller for digitale læremidler og for udvikling af infrastruktur og organisation.

Læremiddel.dk havde ansvaret for at opsamle seminarets input og den efterfølgende respons i en revideret rapport.

De involverede forlag udarbejdede på baggrund af den forudgående idéudvikling i innovationsnetværkene mock-ups, modelskitser og/eller nye koncepter for produktudvikling, der blev testet i innovationsnetværket i forbindelse med workshops og teknologimedierede aktionslæringsforløb. UNI-C tilrettelagde en workshop for hele innovationsnetværket, hvor nye idéer til modeller for distribution og organisation kunne afprøves.

Udvikling af prototyper

De involverede forlag og UNI-C udarbejdede mock-ups, modelskitser eller nye læremiddelskoncepter – afhængigt af de antropologiske undersøgelser.

Her er de artikler, som medarbejdere i projektet udarbejdede om denne fase af projektet:

• Den dag skolens mure forsvandt af Stik Toke Gissel (2011)
• Didaktiske læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation af Stig Toke Gissel og Else Marie Okkels (2011)

Testning af prototyper

Gennemførelse af en række éndagsworkshops, hvor prototyper og koncepter blev testet i en dynamisk proces, en form for teknologimedieret aktionslæring, hvor erkendte og ikke-erkendte behov blev artikuleret gennem mødet med nye prototyper og koncepter. Knowledge Lab havde ansvaret for testningen.
 
Færdig rapport

Prototypetestningen udgjorde sidste element i den samlede participatory design-proces. På baggrund heraf færdiggjorde Læremiddel.dk en slutrapport, der udgjorde grundlaget for den videre vidensspredning.