
Projektstatus: Afsluttet
Kortlægning af kommunale indkøbsordninger
for digitale og analoge læremidler
Formålet med dette projekt var at kortlægge, hvordan danske kommuner organiserer indkøb af digitale og analoge læremidler - med fokus på modeller, beslutningsprocesser og evaluering.
Nationalt Videncenter for Læremidler har i samarbejde med KL gennemført en kortlægning af, hvordan kommuner i Danmark organiserer indkøb af digitale og analoge læremidler.
Undersøgelsen belyser, hvilke indkøbsmodeller kommunerne anvender, hvor beslutningerne træffes, hvem der inddrages i processen, og hvordan brugen af læremidler evalueres.
Kortlægningen viderefører og opdaterer den tilsvarende undersøgelse publiceret i Lærernes digitale hverdag fra 2021 og bidrager med viden om de strukturelle rammer for skolernes adgang til læremidler.