Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev
Læremiddelkultur 2.0 illustration

Projektstatus: Afsluttet

Læremiddelkultur 2.0

Projektet Læremiddelkultur 2.0 havde til formål at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elevers og læreres stigende brug af gratis, internetbaserede og delvist brugergenerede materialer.

På baggrund af et kvalitativt studie af læremiddelkulturer i skolen skulle projektet i et aktionslæringsforløb udvikle nye didaktiske principper, der kan hjælpe lærere med at tilrettelægge undervisning, som kan matche de udfordringer, skolen i vidensamfundet står overfor.

I samarbejde med tre kommuner på Sjælland, Fyn og i Syddanmark blev der iværksat et større samlet projekt, der skulle kortlægge og udvikle læremiddelkulturer i folkeskolen.

Projektets formål var for det første at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særligt henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres stigende brug af gratis, internetbaserede og delvist brugergenerede materialer.

På baggrund af dette kvalitative studie skulle projektet udvikle nye didaktiske principper, der kan hjælpe lærere med at tilrettelægge undervisning, som kan matche de udfordringer, skolen i vidensamfundet står overfor. Denne del foregik i et aktionslæringsforløb med lærere på udvalgte IT-innovative skoler.

I projektet betegnes elevers og læreres brug af gratis, internetbaserede og delvist brugergenerede læremidler som en ny læremiddelkultur 2.0, der i fremtiden skal indgå i et samspil med skolens traditionelle læremiddelkulturer.

Projektets hovedformål var teoriudviklende med en overordnet vision om at udvikle en ny didaktik 2.0, der kan matche udfordringerne fra de nye web 2.0-læremidler.

Fakta om projektet

Status: Afsluttet

Projektperiode: 2008 - 2010

Opdragsgiver: Læremiddel.dk

Projektdeltagere: Karsten Gynther og René B. Christiansen, University College Sjælland, Rikke Schultz og Niels Grønbæk, University College Lillebælt, Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen, University College Syddanmark