
Projektstatus: Afsluttet
Professionsdidaktik og læremidler
Projektet Professionsuddannelse og læremidler undersøgte, hvordan læremidler bruges og kan bruges i professionsuddannelser, og udviklede viden om læremidlers betydning for undervisning og professionsuddannelse.
Professionsuddannelse og læremidler bestod af et udviklingsprojekt og et forskningsprojekt, der tilsammen undersøgte læremidlers rolle i professionsuddannelserne.
Udviklingsprojektet involverede undervisere og studerende, som undersøgte eksisterende læremiddelpraksisser og eksperimenterede med nye måder at bruge læremidler på i undervisningen.
Forskningsprojektet fulgte og kvalificerede udviklingsarbejdet med henblik på at systematisere erfaringerne og udvikle et teoretisk grundlag for at forstå læremidler som en didaktisk kategori i professionsuddannelser. Projektet satte dermed fokus på, hvordan læremidler indgår i forskellige dele af uddannelsen – fra undervisning og opgaveløsning til projekter, praktik og de studerendes eget studiearbejde.
Projektet havde et komparativt perspektiv og undersøgte både forskelle og fælles træk på tværs af professionsuddannelser som lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen.
Projektets samlede bidrag var at synliggøre læremiddelpraksisser i professionsuddannelserne og udvikle begreber, kriterier og principper for undervisernes arbejde med læremidler.
Fakta om projektet
Status: Afsluttet
Projektperiode: 2009 - 2010
Opdragsgiver: Læremiddel.dk
Deltagere: UCL, UCSYD, UCSJ