
Projektstatus: Afsluttet
Hvordan anvendes MatematikFessor i undervisningen?
Det var omdrejsningpunktet i dette projekt i et samarbejde mellem Læremiddel.dk, Alinea/Egmont og Rørby Skole.
Projektet Undersøgelse af brugen af MatematikFessor i undervisningen undersøgte, hvordan det adaptive læremiddel MatematikFessor anvendes i matematikundervisningen, og hvordan læremidlets adaptive funktioner fungerer i praksis.
Gennem et kvalitativt studie af elevers og læreres brug af MatematikFessor på forskellige klassetrin blev der sat fokus på, hvordan lærere integrerer læremidlet i undervisningen, hvordan de rammesætter elevernes arbejde, og hvordan læremidlets feedback og evaluering indgår i undervisningen.
Projektet undersøgte desuden elevers oplevelse af at arbejde med MatematikFessor, herunder betydningen for motivation og mestring, samt læreres erfaringer og ønsker til videreudvikling af læremidlet.
Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Læremiddel.dk og Alinea/Egmont.
Fakta om projektet
Status: Afsluttet
Projektperiode: 2021 - 2022
Opdragsgiver: Læremiddel.dk
Deltagere: Louis Køhrsen, matematikvejleder, Rørby Skole, og Troels Gannerup Christensen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Læreruddannelsen Jelling.