
Projektstatus: Afsluttet
Video som læringsredskab i Natur og Teknik
Målet med dette projektvar at udfolde og udbrede de muligheder, som digital videoproduktion giver i undervisnings- og læringssituationer.
Formålet med dette projekt var at udbrede kendskabet til de pædagogiske muligheder, som video giver, producere videoer, der kan virke som inspiration, samt tilbyde undervisere, studerende og skoleelever kompetencerne til at bruge video som et personligt læringsredskab.
Projektet lagde vægt på at inddrage undervisere, studerende og skoleelever, så de fik lært at bruge video som redskab i en læringssituation og fik øjnene op for potentialet i video som et nyt kulturredskab.
Projektet endte med fire små videoer: Naturteknik - video som personligt læringsværktøj, Naturteknik - Vandhullet, Naturteknik - Legobiler i 6B og Video i undervisningen.
Erfaring fra projektet
Mens de første videoer fra de studerende og skoleeleverne fokuserer på teknikken og mindre på indholdet, sker der allerede efter to-tre forsøg en ændring i måden at bruge video på.
De studerende og skoleeleverne bliver markant bedre til at udtrykke sig og fokusere på emne og indhold i stedet for det tekniske. Underviseren kan med fordel rammesætte arbejdet med video, så de mange muligheder indsnævres og giver plads til at koncentrere sig om emne, indhold og formidling.
Erfaringer med video som læringsredskab
Projektet viste, at studerende og elever i begyndelsen ofte har fokus på det tekniske, når de arbejder med video, og derfor har sværere ved samtidig at koncentrere sig om emne, indhold og formidling. Allerede efter få forsøg sker der imidlertid en markant udvikling. Den tekniske proces bliver mere automatiseret, og deltagerne får i højere grad overskud til at arbejde med indhold, formidling og udtryk.
Erfaringerne peger dermed på, at video kan bruges som et lærings- og udtryksredskab på linje med sprog og skriftsprog, men at det kræver øvelse at blive fortrolig med mediets muligheder. Underviseren spiller en vigtig rolle ved at rammesætte arbejdet med video, så elever og studerende kan fokusere på fagligt indhold og formidling frem for de mange tekniske muligheder.
Projektet viste også, at det tekniske setup skal fungere, selv når der anvendes enkelt udstyr som mobiltelefoner. Derfor er det vigtigt, at underviseren har et grundlæggende kendskab til det nødvendige udstyr og eventuelt samarbejder med en lokal it-vejleder.
Samlet peger erfaringerne på, at video med fordel kan integreres løbende i undervisningen. Det er gennem gentagen brug og øvelse, at elever og studerende udvikler deres evne til at udtrykke sig og formidle gennem mediet.
Fakta om projektet
Status: Afsluttet
Projektperiode: 2013 - 2014
Opdragsgiver: Læremiddel.dk
Projektdeltagere: Lars Bo Smith, Aakjærs A/S og Frank Jensen, Læreruddannelsen på Fyn. Projektet blev medfinansieret af Tips & Lotto.