Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev

Introduktion til videnskabsteori

Her får du en introduktion til videnskabsteori. Teksterne kobles til to refleksionsmodeller, som kan hjælpe dig til at sammenligne retningerne og bruge videnskabsteori i din egen praksis.  

Artikel

Hvad er videnskabsteori?

På denne side får du en kort introduktion til, hvad videnskabsteori er, og hvorfor det er relevant, når du arbejder med forskning, undersøgelse og faglige problemstillinger.

Artikel

Videnskabsteoretisk refleksionsmodel

Denne videnskabsteoretiske refleksionsmodel giver dig et visuelt overblik over fem centrale videnskabsteoretiske retninger og deres forskellige perspektiver på viden, virkelighed og erkendelse.

Artikel

Fra teori til handling

Denne handlingsorienterede refleksionsmodel viser, hvordan forskellige videnskabsteoretiske retninger kan kombineres og bringes i spil i praksis.

Hvorfor skal du bruge videnskabsteori?

Når du inddrager videnskabsteori i en opgave eller et projekt, er du med til at tydeliggøre det videnskabelige grundlag for dit arbejde. Videnskabsteorien hjælper dig med at reflektere over, hvordan du skaber viden, hvilke antagelser din undersøgelse bygger på, og hvilke præmisser dine valg hviler på.

Videnskabsteori er både en filosofisk og praktisk disciplin, som giver dig redskaber til at undersøge og diskutere forskellige måder at forstå viden på. Den kan hjælpe dig med at blive bevidst om, hvordan dit valg af videnskabsteoretisk retning påvirker den viden, du producerer, og den måde du arbejder med praksis på.

Når du skriver en opgave, vil du ofte blive bedt om at inddrage videnskabsteori. Her skal du typisk redegøre for og begrunde dit valg af videnskabsteoretisk retning.

For at kvalificere dit valg kan du blandt andet reflektere over den ontologi og epistemologi, som retningen bygger på. Det hjælper dig med at forklare, hvordan dit videnskabsteoretiske ståsted har betydning for din problemformulering, din metode og din besvarelse.