Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev
Børn og unge læser sammen i et skolebibliotek

Læremiddel.dk tager del i 10 års indsats for læselysten

I de kommende ti år skal elever i alle landets skoler have flere muligheder for at få gode oplevelser med læsning. Politikerne har afsat 25 mio. kr., som bliver til events, læselaboratorier og materialer, der kan gøde læselysten hos børn og unge.

Nationalt Videncenter for Læsning, Læremiddel.dk og Center for Undervisningsmidler samarbejder om den landsdækkende læselystkampagne Læselyst.nu, som forløber over de næste ti år. I den politiske aftale er der afsat 25 mio. kr. til indsatsen, som ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal bidrage til øget læselyst blandt børn og unge.

Indsats på børn og unges egne præmisser

Det er centralt at arbejde med en nysgerrig, anerkendende og inddragende tilgang, hvor fokus er på læsningens potentiale og ikke kun på en fortælling om læsekrise.

Vi vil gerne bidrage til, at læsning bliver noget andet og mere end det billede vi ser i dag.

Kia Wied
Videncenterleder, Læremiddel.dk

Det kræver en langvarig og flerstrenget indsats, hvis flere børn og unge skal få lyst til at læse bøger og blive gladere for og dygtigere til at læse.

Dorthe Carlsen
Vicecenterleder, Læremiddel.dk

Elever, lærere og læseeksperter med i advisory board

Læselyst.nu er i gang pr. 15. maj 2025 og løber til 31. december 2034. Kampagnen ledes af en faglig styregruppe fra de tre centre. Nationalt Videncenter for Læsning huser projektsekretariatet og varetager koordineringen af hele projektet.

Der er afsat 25 mio. kr. som en del af finanslovsbevillingen til kampagnen over de næste 10 år. Midlerne er afsat som del af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udmønter midlerne.

Kampagnen har et advisory board bestående af Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion, Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet, Pædagogisk LæringsCenterForening, Landsforeningen af Læsepædagoger, Læsekonsulenternes Landsforening, Centralbibliotekerne, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og eReolen Go.